• DISTRIBUTION AF POSTPAKKER, STYK- OG PARTIGODS
    Nærværende forretningsbetingelser regulerer ikke varehoteldrift

Stykgodscentret Skive A/S beskæftiger sig med distribution af postpakker, styk- og partigods, palleforsendelser, og hellæs samt varehoteldrift. 
Nærværende forretningsbetingelser regulerer ikke varehoteldrift.
Alle transporter udføres i henhold til CMR-loven (Lovbekendtgørelse nr. 602 af 9. september 1986, der suppleres af nærværende)
forretningsbetingelser, indgåede distributionsaftaler og fragtbreve, samt i øvrigt af andre bestemmelser udgivet af Stykgodscentret Skive A/S, herunder takstoversigter.
 

Transportens afvikling

Afhentning 

Alle forsendelser indleveres på fragtcenter, eller kan efter nærmere aftale afhentes på afsenders adresse. 
Godset skal være klargjort til transport til aftalt afhentningstid. Eventuel ventetid vil blive faktureret i henhold til gældende timetakst. Det forudsættes endvidere, at læsning foregår uden unødigt tidsforbrug.
Forsendelserne skal være tilgængelige for nødvendig kontrol og optælling (tælbart). 
I forbindelse med afhentning, skal der udfyldes en palle-/afhentningsseddel af afsender. Palle/afhentningssedlen afleveres til chaufføren i forbindelse med afhentningen af godset. 
Formularerne/palle-afhentningsedler udleveres af Stykgodscentret Skive A/S  til afsender, inden forsendelsen finder sted. 
 

Aflevering 

Afhentet eller rettidigt indleveret gods afleveres hos modtager mod kvittering førstkommende hverdag efter afhentning/indlevering. Kravet om kvittering kan af afsender frafaldes skriftligt ved bemærkning i fragtbrevet eller med anden skriftlig erklæring. Såfremt afsender har frafaldet kravet om kvittering, sker udlevering eller hensættelse af godset på afsenders ansvar og risiko. 
Levering af håndterbare forsendelser til og med 20 kg finder sted ved modtagerens dør.
Øvrige forsendelser leveres ved vognkant så nær modtagers dør som praktisk muligt, på rampe eller til plads, hvor lastbilkørsel uhindret kan ske. 
Ønskes op- eller nedbæring af andre forsendelser, skal dette være anført på fragtbrevet, afsender faktureres efter medgået tid i henhold til gældende timetakst. 
Såfremt forsendelsen – uanset årsagen – ikke kan afleveres, tages godset med retur til center / terminal. Er modtager ikke hjemme, lægges besked på adressen. 
Evt. genkørsel, returnering eller videreforsendelse debiteres afsender. Kan levering ikke umiddelbart finde sted, vil ventetid udover 5 minutter blive faktureret i henhold til gældende timetakst. 
Til eller fra mindre øer uden fast broforbindelse, sker afhentning eller levering kun fra/til fastlandshavn. Transport mellem havnen og øerne sker på afsenders regning og risiko.
 

Restante 

Ønsker modtager selv at afhente godset på et center eller en terminal, skal fragtbrev og gods mærkes ”Restante (samt navn på center eller terminal)”. 
Afsender informerer selv modtager om afsendelsestidspunkt. 
Afhentning skal ske den følgende hverdag (mandag-fredag) efter indlevering. 
 

Efterkrav 

Stykgods kan sendes som efterkrav med op til værdien af forsendelsen. Efterkravsgebyr i henhold til gældende sats debiteres afsender. 
Afsender skal notere efterkravsbeløbet i fragtbrevets efterkravsfelt. Ved efterkrav vil godset kun blive udleveret mod betaling med sædvanlige betalingsmidler, herunder kontanter eller check.
Stykgodscentret Skive A/S påtager sig ikke ansvar for dækningsløse checks/giro modtaget som betaling for efterkrav, - uanset om checks/giro er udstedt til afsender eller fragtfører.
Såfremt en dækningsløs check er udstedt til fragtfører, forpligter afsender sig til at holde Stykgodscentret Skive A/S / fragtfører skadesløs. 
Postpakker, som defineret nedenfor under overskriften Gods, kan ikke sendes som efterkravsforsendelser. 
 

Transporttid 

Stykgodscentret Skive A/S leverer fra dag-til-dag. Med levering inden kl. 14.00 den efter følgende hverdag. 
Modtagere beliggende i særlige gågadeområder, eller modtagere, som f.eks. har indskrænkninger i åbningstiden, må påregne eventuelle tidsmæssige afvigelser i leveringen. 
Til enkelte øer uden fast broforbindelse, kan der forekomme to dages leveringstid. 
Stykgodscentret Skive A/S påtager sig ingen risiko for færgeforbindelser, herunder tidsfrekvens. 
Farligt gods omfattet af ADR-konventionen, samt de i dansk ret gældende regler om vejtransport af farligt gods, kan afvige fra de normale transporttider, og leveringstidspunkt aftales individuelt i fragtbrev eller distributionsaftale. Det samme er tilfældet med visse former for uhåndterligt gods. 
Kunden har pligt til at videregive de relevante oplysninger om godset i god tid forud for optagelsen. 
 

Gods 

Godset inddeles i pakker, styk- og partigods, palleforsendelser og hellæs. 
Postpakkeforsendelser kan defineres som enkeltkolli-forsendelser på max. 20 kg, og med en total volumen på max. 0,08 m³. Max mål på længste led 1,0 m. max. mål på næstlængste led 1,0 m. 
Stykgods defineres som forsendelser over 20 kg, flere kolli til samme modtager, samt værdi- og Efterkravsforsendelser, tobak, spiritus og ADRgods. 
Partigods defineres som forsendelser over 3.000 kg til samme modtager. 

Palleforsendelser kan bestå af 1/4- 1/2- eller 1/1 paller. 
1/4 paller max. 200 kg – max. højde 1,2 m 
1/2 paller max. 400 kg – max. højde 1,6 m 
1/1 paller max. 1000 kg – max. højde 2,2 m 
Hellæs defineres som forsendelser, der fylder en hel vogn/trailer til samme modtager. 
 

Emballering 

Godset skal være forsvarligt emballeret, så det kan modstå almindelig påvirkning ved transport i presenningsopbyggede biler og håndtering på center/terminal. Emballering skal dels sikre godset, og dels at godset ikke forvolder skade på personer, materiel eller andet gods. Afsender er ansvarlig for alle følger af mangelfuld emballering, og forpligtet til at erstatte Stykgodscentret Skive A/S ethvert tab som følge heraf. 
 

Udelukket fra transport 

Udelukket fra transport er: Levende dyr, lig samt varer, som i henhold til offentlige forskrifter kræver en konstant temperatur.
 

Fragtbreve, dokumenter og mærkning af gods

Fragtbrevet 

CMR-loven, Stykgodscentret Skive A/S’ fragtbreve, transportaftalen samt nærværende forretningsbetin-gelser, udgør det juridiske grundlag for transporten og den senere fakturering. Afsenderen er ansvarlig for omkostninger og skade, der påføres fragtfører/Stykgodscentret Skive A/S som følge af de i fragtbrevet angivne oplysninger samt andre oplysninger eller anvisninger, som afsenderen har givet til brug for fragtbrevets oprettelse, er urigtige eller ufuldstændige. 
Pr. 1. september 2004 går Stykgodscentret Skive A/S over til stregkodesystem, hvorfor alle fragtbreve pr. denne dato skal være påført en stregkode, som vores system kan læse. 
Ved manglende fragtbrev fra afsender udsteder Stykgodscentret Skive A/S et servicefragtbrev for afsenders regning. Et servicefragtbrev koster kr. 25,00.
 

Fragtbrevets indhold 

Der må ikke være uoverensstemmelse mellem gods og fragtbrev m.h.t. antal kolli, godsbeskrivelse (er godset f.eks. emballeret som 1/4-palle, 1/2- palle eller 1/1-palle) m.v., og det er afsenders ansvar, at der er overensstemmelse mellem de i fragtbrevet angivne oplysninger og den fysiske forsendelse, og at fragtbrevet i øvrigt er udfyldt korrekt og tydeligt. Konstaterer Stykgodscentret Skive A/S efter overtagelsen af en forsendelse, at der er uoverensstemmelse imellem det i fragtbrevet angivne og den fysiske forsendelse, er Stykgodscentret Skive A/S berettiget til at rette i fragtbrevet, således at dette svarer til den fysiske forsendelse. Når sådanne rettelser foretages, underrettes afsender ved fremsendelse af kopi af originalfragtbrevet med de foretagne rettelser tydeligt anført. 
Såfremt forsendelsen udgøres af én eller flere kolli placeret på en palle, der er wrappet eller surret sammen, betragtes den samlede godsmængde som én palleenhed. Fragtbrevet skal derfor ikke påføres antal styk pr. palle eller for den samlede forsendelse, men kun antal palleenheder. 
Såfremt afsender ved sådanne enheder alligevel har angivet stykantal i den samlede forsendelse, hæfter Stykgodscentret Skive A/S alene for palleenheden, og ikke dens individuelle bestanddele. 
Såfremt emballeringen ved afhentningen er synlig manglefuld, påføres fragtbrevet begrundet forbehold for manglen. 
Ved forkert eller tvetydig angivelse af vægt og volumen eller andet af betydning for fragtberegningen, vil Stykgodscentret Skive A/S foretage den nødvendige rettelse og orientere afsender herom. 
 

ADR-gods (farligt gods) 

Ved transport af ADR-gods er det afsenders ansvar, at godset er klassificeret korrekt til landevejstrans-port, og at der på fragtbrevet er anført UN-nr., stoffets tekniske navn, klasse, pakkegruppe samt forkortelsen ADR. Det er tillige afsenders ansvar, at godset er korrekt pakket i UN-godkendte emballager, at kolli er korrekt mærket med faresedler, og at sikkerhedskortet indeholder de rigtige oplysninger og anvisninger. 
Sikkerhedskortet skal altid medsendes uanset mængde. 
Såfremt fragtbrevet og sikkerhedskortet ikke er korrekt udfyldt eller forsendelsen ikke er korrekt mærket, medtages forsendelsen ikke. 
Såfremt afsender ikke oplyser, at forsendelsen indeholder ADR-gods, finder erstatningsreglen i CMR-lovens § 13, stk. 2 anvendelse. 
ADR-gods faktureres med et ADR-tillæg i henhold til gældende takst. 
 

Mærkning af gods 

Afsender skal mærke hvert enkelt kolli med afsender- og modtageradresse. Ved gods til én modtager, hvor godset er fastgjort til pallen, er én mærkning tilstrækkelig. 
Afsender har ansvaret for korrekt mærkning. 
 

Pallebytte 

Stykgodscentret Skive A/S ombytter alle godkendte EUR-paller. Der kan på begæring oprettes en pallekonto over modtagne og afgivne paller, afsender og Stykgodscentret Skive A/S imellem, og afsender vil herefter modtage et kontoudtog til d. 1. i hver mdr. Stykgodscentret Skive A/S accepterer godkendte paller ved kontrolsorteringen på center. 
Såfremt afsender ligeledes fører en pallekonto, og der mellem den af Stykgodscentret Skive A/S og den af afsender førte pallekonto er 
uoverensstemmelser, er det den af Stykgodscentret Skive A/S førte pallekonto, der er gældende. 
Pallekontoen skal alene ses som en intern oplysning om, hvor mange paller henholdsvis Stykgodscentret Skive A/S og afsender har til gode i det interne forhold. 
Pallekontoen vil normalt ikke kunne omveksles til penge. Såfremt dette alligevel måtte ske, er prisen på pallerne som fastsat i Stykgodscentret Skive A/S’ takstblad.

 

Takster, fakturering og betaling 

Ud over Stykgodscentret Skive A/S’ gældende takster, med hvilke aftager er bekendt, finder følgende særregler anvendelse på distributionen.
 

Fragtberegning 

Stykgodscentret Skive A/S’ takster gælder fra fragtcenter til modtager. Godset kan efter nærmere aftale og vederlag afhentes på afsenders adresse. 
For øer uden fast broforbindelse, gælder taksterne kun til afskibningssted. Der kan dog forekomme leveringer frem til modtager på en sådan ø – mod betaling af særskilt færgetillæg.
 

Volumengods 
1 m³ = 250 kg fragtpligtig vægt 
1 ladmeter = 1500 kg fragtpligtig vægt 
 

Tillæg 

Ekstraydelser som f.eks. op-,ned- eller indbæring, samt terminslevering/tidlig levering m.v., kan aftales og noteres på fragtbrev. 
Terminslevering, samt op- ned- eller indbæring af større partier skal anføres på fragtbrevet og aftales med fragtcentret dagen før afsendelsesdagen. 
Betaling for ekstraydelser sker i henhold til gældende timepris. 
 

Fragtbetaling 

Betaling for den aftalte periodes transporter sker på basis af tilsendte faktura. Betaling skal finde sted i overensstemmelse med de aftalte betalingsbetingelser. Overskrides forfaldsdagen, betales renter med 1,5 % pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, samt rykkergebyr. 
Uanset aftalt betalingsform, bortfalder eventuelle særlige prisaftaler indgået mellem afsender og Stykgodscentret Skive A/S i sin helhed i tilfælde af forsen betaling. 
Ved ordinære prisstigninger udarbejdes nye takstlister, som fremsendes til Stykgodscentret Skive A/S’ kunder. 
Faktura tillægges variabelt olietillæg på basis af oliepriserne d. 25. i foregående måned. 
Endvidere tillægges fakturagebyr i henhold til gældende sats. 
Stykgodscentret Skive A/S forbeholder sig ret til, uden varsel, at regulere alle priser, såfremt der pålægges Stykgodscentret Skive A/S øgede omkostninger fra myndigheder eller andre udefra kommende instanser, på hvilke Stykgodscentret Skive A/S ikke har indflydelse. 
 

Panteret 

Stykgodscentret Skive A/S har panteret i gods, som er under Stykgodscentret Skive A/S’ kontrol, dels for alle på godset hvilende omkostninger – vederlag og lagerleje iberegnet, dels for samtlige Stykgodscentret Skive A/S’ øvrige fordringer på afsender. 
Bortkommer eller ødelægges godset, har Stykgodscentret Skive A/S tilsvarende ret over erstatningsbeløb fra forsikringsselskaber eller andre. 
Betales Stykgodscentret Skive A/S’ forfaldne fordringer ikke ved forfald, er Stykgodscentret Skive A/S berettiget til at sælge så meget af godset, at de samlede fordringer inkl. omkostninger dækkes. 
 

Modregningsforbud 

Hverken afsender eller eventuelle andre fragtbetalere er på noget tidspunkt berettiget til at modregne erstatningskrav eller andre fordringer på Stykgodscentret Skive A/S i fragten eller Stykgodscentret Skive A/S tilhørende tilgodehavender.
 

Ansvar, reklamation og erstatning 

Alle transporter udføres i henhold til CMR-loven, uanset der er tale om rent indenlandske transporter. Bestemmelserne i dette afsnit omtaler og uddyber udvalgte regler fra CMR-loven. I tilfælde af eventuelle uoverensstemmelser mellem loven og nærværende betingelser, går loven forud for betingelserne. 
 

Ansvar 

Stykgodscentret Skive A/S´ ansvar begynder, når forsendelsen afhentes til befordring, eller ved indlevering på fragtcenter/terminal. Ansvaret ophører, når godset afleveres mod kvittering på den adresse, som afsender har opgivet - eller samme sted uden kvittering, såfremt dette er særskilt aftalt. 
Deltager afsender eller modtager i henholdsvis læsning eller aflæsning, overtages ansvaret for godset først, når dette er anbragt på bilen, henholdsvis ophører, når aflæsningen påbegyndes. 
Stykgodscentret Skive A/S er ikke ansvarlig for bortkomst eller beskadigelse, hvis den skyldes afsenders fejl, f.eks. i form af utilstrækkelig emballage, fejlagtig eller ufuldstændig adresse. 
 

Reklamation 

Stykgodscentret Skive A/S´ ansvar begynder, når forsendelsen afhentes til befordring, eller ved indlevering på fragtcenter/terminal. 
Ansvaret ophører, når godset afleveres har modtageren modtaget godset uden i forening med fragtføreren at undersøge dets tilstand, og uden at gøre indsigelse overfor fragtføreren p.g.a. bortkomst eller beskadigelse med angivelse af bortkomstens eller beskadigelsens almindelige beskaffenhed, skal det, hvis intet andet godtgøres, lægges til grund, at han har modtaget godset i den i fragtbrevet angivne tilstand. 
Modtagerens kvittering på fragtbrevet uden forbehold, anses i denne sammenhæng som accept af, at godset er modtaget uden reklamation. Indsigelse skal gøres senest ved afleveringen, når det drejer sig om bortkomst eller beskadigelser, der er synlige, og ellers inden 7 dage efter leveringen, søn- og helligdage ikke medregnet. Reklamationen skal være skriftlig. 
 

Erstatning 

Erstatning for hel eller delvis bortkomst af godset beregnes efter godsets værdi på stedet og tidspunktet for overtagelsen til befordring. Erstatningen kan dog ikke overstige 8,33 SDR for hvert kilogram manglende bruttovægt. 
Ved SDR forstås de af Den Internationale Valutafond anvendte særlige trækningsrettigheder. 
Godtgøres det, at der er lidt skade som følge af forsinkelse, skal Stykgodscentret Skive A/S erstatte skaden, dog ikke ud over fragtbeløbet. Erstatning for forsinket aflevering skal dog kun betales, hvis modtageren inden 21 dage efter den dag, hvor godset er blevet leveret, skriftligt har meddelt Stykgodscentret Skive A/S, at man vil påberåbe sig forsinkelsen. 
CMR-reglerne kan rekvireres ved henvendelse til fragtcentret. 
 

Forældelse 

Krav mod Stykgodscentret Skive A/S forældes efter et år efter reglerne i CMR-lovens § 41. 
Ikrafttræden Nærværende forretningsbetingelser er senest revideret Maj 2004.

 

 

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik